Henter indhold...




Alder



TankeGange - en livsfilosofisk vandretur

Gentofte Kommune


Hvordan kan vi skabe pauser, når hverdagen har det med at buldre afsted og ikke altid giver plads til ro og refleksion? Spørgsmålet var startskuddet til skabelse af et nyt vandrekoncept – TankeGange – hvor Gentofte Kommune sammen med bioetiker og teolog Mickey Gjerris har udviklet en rute på Mariebjerg Kirkegård med ni stop, hvor hvert stop har tilknyttet en livsfilosofisk fortælling. Til forskel fra det meste sport og aktivitet gælder det her om ikke at haste afsted, men at bevæge sig langsomt og åbne op for tanker og sanser.

Fortællingerne tager udgangspunkt i dagligdagen og reflekterer over vores ansvar for hinanden og naturen, meningen med livet, angsten for døden, frygten for at miste og glæden over at være til. Det er emner, der kan være svære at tale om til daglig, og fortællingerne kan måske hjælpe til at udruste os bedre til at bære det hele, når der tages favntag med altings skrøbelighed. 

Ruten er på lidt under to kilometer og fører rundt i Mariebjerg Kirkegårds haveanlæg og skovområde – en kirkegård, der er optaget i Kulturkanonen som et af de tolv mest markante arkitektoniske værker i Danmark. Vandreruten kan man finde på Gentofte Kommunes hjemmeside eller i pjecen placeret ved Mariebjerg Kirkegårds administrationsbygning. Fortællingerne får man ved at skanne QR-koder, som er placeret ved de ni udvalgte stop.  


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbbudet er til alle. Det kræver en mobiltelefon og et par høretelefoner for at få hele oplevelsen. 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Gentofte Kommune administreres af Frivilligcenter Gentofte

Frivilligcenter Gentofte Gentofte Kommune
Top